Klubbens organisation

Klubbens øverste myndighed er Generalforsamlingen som afholdes 1 gang årligt.

Organiseringen og de gældende regler for arbejdet i foreningen kan læses i foreningens vedtægter. De aktuelt gældende vedtægter kan du læse på en separat fane.

I den korte version betyder det følgende for klubbens aktuelle organisering:

Klubben ledes af bestyrelsen, der består af i alt 7 medlemmer, hvoraf formanden vælges hvert år på generalforsamlingen og dermed for et år ad gangen; og 3 medlemmer vælges hvert år for 2 år ad gangen.

Bestyrelsen der sammensættes på generalforsamlingen vælger selv sin konstituering bl.a. med næstformand og kasserer.

Klubbens forretningsudvalg består bestemt af vedtægterne af formanden, næstformanden og kasserer.

Herudover nedsættes en række vedtægtsbestemte udvalg – og bestyrelsen har mulighed for at nedsætte flere underudvalg.

Bestyrelsens aktuelle medlemmer og kontaktoplysninger kan findes på en separat fane. På samme vis er der en fane med de p.t. nedsatte udvalg.