Om os

Slagelse Tennisklubs historie v. Vibeke Hvidtfeldt:

Slagelse Tennisklubs fødsel er dokumenteret af de første ord i klubbens forhandlingsprotokol:

”Efter Opfordring af Undertegnede m.fl. afholdtes den 14. Aug. 1899 konstituerende Generalforsamling paa de nye Lawn Tennis Baner ved Bjergbygades Port. Circa 30 Damer og Herrer var mødt. De Mødte besluttede enstemmigt at oprette ”Slagelse Lawn-Tennis Klub”, der derefter erklæredes for stiftet.” Underskrevet F.H. Lerche, L. Ulrich og Carl Hansen.

Dermed var tennisspillet officielt indført i Slagelse, og familien Ulrich har uafbrudt lige siden været en vigtig del af klubben, som konkurrencespillere, som motionister, som forretningsfører og på det sociale plan.

Tennis anses for at være det ældste ketsjerspil i verden, men først omkring 1880 fandt det den form vi kender i dag. I 1882 blev reglerne nedskrevet – det foregik i Wimbledon – og de har fungeret næsten uændret lige siden.

Det er som om der hermed var affyret et startskud for tennissporten i Danmark. Allerede året efter, i 1883, blev den første danske tennisklub oprettet. Det var KB, der dog først fik sine baner ti år senere, i 1893. Indtil da spillede man på Rosenborg eksercerplads, hvad der var ret besværligt fordi man forud for spillet hver gang først skulle kridte banen op, rejse nettet – og finde sig i at boldene trillede langt væk, fordi der ikke var hegn omkring banen.

Efter KB kom, i kronologisk rækkefølge, Odense, Hillerød, Aalborg, Næstved, Hjørring, Herning, Horsens, Fakse og så, som nummer 10 i rækken, Slagelse.

Klubbens første bestyrelse havde følgende medlemmer: Cand.jur. og sagførerfuldmægtig S. P. Rasmussen, som blev formand, Købmand L. Ulrich, der fik hvervet som baneinspektør, Lieutenant Lerche blev materielforvalter, Sagfører Carl Hansen blev kasserer. Frk. Johanne Müller blev menigt bestyrelsesmedlem, men frabad sig dog senere æren, som der står i protokollen.

I april 1902 vedtog man det årlige kontingent til 12 kr. for herrer og 8 kr. for damer. Man kunne blive gæstespiller i indtil 8 dage for 50 øre, og indtil en måned for 1 krone.

Den 17. april 1903 blev der afholdt en lidt speciel generalforsamling, idet kun formanden var mødt op. Det fremgår af protokollen, at ”formanden genvalgte saavel Bestyrelsen som Revisorerne og sig selv enstemmigt”.

Generalforsamlingen i juni 1905 besluttede ”at etablere et Styrtebadsapparat paa Banerne. Til Dækning af Udgifterne herved lover Bestyrelsen samt D’Herrer L. I. Larsen, Glarboe og Mangor at bidrage hver 5 Kr,-.” Desuden sikrede man kønnenes ligestilling ved at vedtage, at kontingentet fremtidig skulle være 2 kr. pr spillemåned for alle medlemmer.

Årene efter 1910 er kun spinkelt dokumenteret, men vi ved, at i 1919 måtte klubben forlade anlægget på Bjergbygade, og kilderne er tavse om, hvordan de følgende år slæbte sig hen. Dog stod følgende at læse i den lokale presse under 14. oktober 1920: ”Tennisudvalget afholdt i Tirsdags et Møde paa ”Postgaarden”, hvor man bl.a. drøftede Byraadets Tilbud om at indrette Ridehuspladsen til Tennisbane. Man saa sig imidlertid nødsaget til – paa Grund af manglende Interesse for Sagen – med Tak at afslaa Byraadets Tilbud, og Planen om en Tennisbane her i Byen maa vel derfor anses for skrinlagt for lange Tider. Saa vidt os bekendt er Slagelse herefter den eneste af Kandets Købstæder, der ikke har en Tennisbane.”

Men i 1924 kunne man vejre morgenluft. Efter seje forhandlinger vedtog byrådet at afgive det nødvendige areal til 4 tennisbaner ved sygehuset (cirka der hvor dialysecentret ligger i dag), og i avisen kan man læse, at bankkasserer Møller havde taget initiativ til et møde på Hotel Postgaarden angående stiftelsen af en tennisklub. Den genfødte tennisklub kan dateres til 19. juni 1924, og den fik navnet ”Slagelse Tennisklub”. Der var heller ikke længere så meget ’Lawn’ over det; de nye baner blev etableret med hjælp af lokale købmænd, der gav gratis kørsel, og Teglværket og Spritfabrikken, der gav gratis ler og slagger til anlægget. I 1928 blev der bygget klubhus, og i 1931 kom yderligere to baner til.

Den farvestrålende sagfører P.W. Jespersen, bedre kendt i Slagelse som ’Jesper’, var formand for klubben i årene 1944-1957, og det blev særdeles aktive år. Et par eksempler:

I 1951 blev en opvisningsbane taget i brug, og den blev indviet af ingen ringere end de to danske tennisikoner Kurt Nielsen og Torben Ulrich. Jesper skaffede to internationalt kendte stjernespillere, Budge Patty fra USA og Czernik fra Ægypten til Slagelse, og de fire spillede opvisningskamp den 8. juni. Børn kunne overvære begivenheden for 1,50 kr., mens voksne måtte af med 3 kr.

Den 17. juli 1956 blev der igen spillet opvisningskamp. Ved denne lejlighed tabte Kurt Nielsen til Ken Rosewall fra Australien med cifrene 6-8, 6-1, 6-3, Torben Ulrich vandt sin kamp over Neal Fraser, også fra Australien, 6-2, 3-6, 6-3, men i doublen blev danskerne besejret af australierne med cifrene 6-3, 6-3. De relativt små cifre i doublen skulle efter sigende have passet australierne godt, for de ville gerne nå Tivoli samme aften, inden de dagen efter skulle videre til næste turnering i det store udland.

For at forstå, hvor stort det var at se disse spillere i Slagelse, skal det nævnes, at Kurt Nielsen i 1947, 16 år gammel, vandt finalen i drengesingle i Wimbledon. I 1953 og 1955 nåede han finalen i herresingle, men blev slået begge gange. I 1953 af amerikaneren Vic Seixas, og i 1955 af amerikaneren Tony Trabert. I 1958 var han i finalen i mix sammen med Althea Gibson, men tabte. Bedre var det gået parret året før, da de sammen vandt US Open – da var Kurt Nielsen den første dansker der vandt en Grand Slam-titel. Den næste danske Grand Slam-vinder fik vi først i 2012, og det er da en sød og pudsig detalje, at det var Kurt Nielsens sønnesøn, Frederik Løchte Nielsen, der vandt herredouble i Wimbledon sammen med engelske Jonathan Marray.

Torben Ulrich lever stadig og har det godt, 91 år gammel. Han bor nu i USA. Gennem hele tenniskarrieren var han totalt og fuldstændig sin egen. For ham var spillet mere en kunstart end en konkurrence, og gennem hele livet har han foruden tennis udfoldet sine talenter som jazzmusiker, maler og digter. På tennisbanen nåede han flere Grand Slam-semifinaler, og han spillede for det danske Davis Cup-hold ikke færre end 40 gange i årene 1948-1978. Han vandt 19 Danmarksmesterskaber – og kunne have vundet et 20. også, men scratchede efter vundet første sæt og sikker føring i 2. sæt, fordi der var en vigtig fodboldkamp han ville se, og turneringsledelsen ville ikke lade tenniskampen starte tidligere, så han kunne nå begge dele. Torben Ulrichs bohemeagtige opførsel faldt undertiden hans københavnske klub for brystet, og så blev han sat i karantæne. I de perioder spillede han af hjertens lyst i Slagelse i stedet.

I slutningen af 1960’erne var den gal igen med Slagelse Tennisklubs anlæg. Tennisbanerne lå på lejet grund, og nu skulle sygehuset selv bruge arealet til byggeri. Det blev direktør, vinhandler Finn Poulsen som formand, der kunne foretage indvielsen den 15. maj 1971 af de syv baner kommunen byggede som erstatning, og som ligger på den plads vi kender i dag.

Samtidig med anlæggelsen af de nye tennisbaner blev der opført et klubhus ud for opvisningsbanen, bane 1. Valget faldt på et Moni typehus, der blev indrettet med omklædningsrum for herrer og damer, lidt køkken, en bar i hjørnet af stuen og en overdækket terrasse. Klubhuset kom i de følgende 20 år til at danne rammen om rigtig mange festlige stunder, både velorganiserede og spontane.

Året efter, i 1972, blev det nye anlæg rammen om et besøg af tennisspillere fra Slagelses venskabsby Huskvarna. Det blev indledningen til en tradition der varede indtil 1986. Hvert 2. år mødtes man i Slagelse, hvert 2. i Huskvarna. Det var hver gang festlige dage der satte klubben på den anden ende, mange gode tenniskampe blev spillet, og venskaber blev knyttet.

I 1982 kom to kunststofbaner til, og i 1989 yderligere to grusbaner ved siden af kunststofbanerne. Disse fire baner lå hvor parkeringspladsen til det nybyggede psykiatrisygehus nu er placeret, så banerne måtte vige pladsen. De blev dog efter gode og konstruktive forhandlinger erstattet af tre nye grusbaner, der i dag ligger i forlængelse af de oprindelige syv grusbaner, blot på den anden side af parkeringspladsen.

Og så det helt store: efter års hårdt og energisk arbejde lykkedes det at få bygget tennishallen. Klubhuset måtte ofres og blev ombygget til omklædningsrum, der blev koblet på hallen. I stedet blev der etableret cafeteriefaciliteter og cafeområde i 1. sals højde inde i hallen, med udsyn til de fire nye baner. Det blev Bertel Erichsen, som var formand 1989-1991, der kunne tage æren for, at hallen kunne indvies den 3. november 1990. Igen kom Kurt Nielsen og kastede glans over begivenheden. Alle havde megen ros til de fire indendørs baners kvalitet, og beundring for de 25 forskellige blå farvenuancer der pryder gulv og vægge, og som er kunstneren Gerner Kajbergs værk.

Allerede i 1991, da Jens Grønkjær trådte til som formand, kom hallen til at danne rammen om den første BASTA-cup. En indendørs turnering for 2-mands hold. Fem år i træk blev turneringen afholdt med klubbens gode ven Kurt Nielsen som referee, og Slagelse fik lejlighed til at opleve så fine tennisnavne som Morten Christensen, Michael Mortensen, Frederik Fetterlein, Anja Kostecki, Karin Ptazek og Tine Scheuer Larsen. Plakaterne fra de fem begivenheder hænger i dag og pryder væggen i forbindelsesgangen mellem omklædningsrummene og hallen. For få år siden var Tine Scheuer Larsen på visit i tennishallen som træner for unge talenter der deltog i en turnering, og hun fortalte at ”vi elskede Basta Cup. Den var sjov, hyggelig og velorganiseret, det var landets bedste tennisspillere der mødtes, og præmiesummerne blev kun overgået af Copenhagen Open i KB-Hallen.”

I 1996 var Slagelse Tennisklub vært for Danmarksmesterskaberne. Igen en stor begivenhed, der kaldte alle medlemmer af hus, som linjedommere, bolddrenge og -piger, catering og alle mulige praktiske gøremål. En begivenhed der også var med til at understrege det lokale sammenhold og engagement.

Da hallen blev bygget, var det en del af de økonomiske forudsætninger, at klubben havde 1000 medlemmer eller derover, og det var forventningen, at der ville være vældig rift om banerne både i vinterhalvåret og når sommervejret var dårligt. Disse forudsætninger blev aldrig helt indfriet. Forventningerne til medlemstal var nok i den optimistiske ende; andre sportsgrene, måske især golfsporten, blomstrede og trak tennisspillere til sig. Stik imod forventningerne faldt medlemstallet langsomt men sikkert, og forhandlinger med tennishallens kreditorer blev tilbagevendende arbejdsopgaver for 2000-årenes skiftende bestyrelser.

I bestræbelserne på at øge medlemstallet arbejdede skiftende bestyrelser målrettet på at gøre det sjovt og spændende for børn at spille tennis. Med det for øje blev klubbens opvisningsbane, bane 1, nedlagt og ombygget til fire ”minibaner” i 2015. Banerne er kortere og smallere end almindelige tennisbaner, og er dermed meget velegnede til spil med bløde skumbolde, der er gode at bruge når man skal træne de helt basale færdigheder i at ramme bolden og styre retningen.

2015 skrev Slagelse Tennisklub sig ind i international tennishistorie ved at være vært for Davis Cup-kampen mod Sverige. Det var en rigtig vigtig kamp, for det gjaldt nedrykning fra næsthøjeste niveau i verden, Europa/Afrika Group I, til Europa/Afrika Group II. Kampene blev spillet i Antvorskovhallen, men det var klubbens medlemmer, der i stort tal smøgede ærmerne op og gav en hånd med alle de praktiske opgaver. Desværre vandt Sverige, men unge Andreas Bjerrehus fik en fantastisk flot debut med en næsten 5 timer lang kamp, som han kun tabte på et par små uheldige bolde til allersidst.

Det vellykkede arrangement var nok en væsentlig medvirkende årsag til, at Slagelse Tennisklub senere på året blev kåret til Årets Tennisklub.

På generalforsamlingen i 2016 blev læge Axel Toft valgt til formand. Han overtog hvervet på et tidspunkt som desværre nok trods hæderstitlen som årets klub må betegnes som et lavpunkt i klubbens historie. Der herskede en vis usikkerhed om, hvor mange medlemmer klubben egentlig havde, økonomien var mildt sagt anstrengt og hallens fremtid som ramme om tennis i vintersæsonen var uvis. Set med de positive briller kan man sige, at formandsopgaven således var ganske klart defineret: flere medlemmer, flere aktiviteter, genskabelse af den gamle klubånd.

Allerede nu, i 2020/21 kan de første resultater af formandens og bestyrelsens målrettede arbejde ses. Der sker en stilfærdig men støt tilgang af medlemmer. Rigtig mange børn kommer til træning både sommer og vinter. Der er indledt samarbejde med skoler, der i forlængelse af skolelovens krav om bevægelse kan tilbydes introduktion til tennissporten. Klubben råder over køkkenfaciliteter og to køjerum med plads til i alt ca. 30 overnattende sportsfolk, som tilbydes til leje for andre klubber i hele landet, som ikke har de samme gode faciliteter. Klubbens egne medlemmer tilbydes et væld af aktiviteter i mindre grupperinger, der formerer sig ved knopskydning og skaber nye traditioner.

Så sådan er situationen i dag: Slagelse Tennisklub er 120 år gammel og sprællevende. Klubben råder nu over ni grusbaner, en kunstgræsbane, fire minibaner og en fantastisk slåmur ude, samt fire baner indendørs. Klubben har sine problemer at slås med, men den har også taget hånd om problemerne, og alle tendenser peger i den rigtige retning. Tennis i Slagelse er en sport der kan dyrkes året rundt af folk i alle aldre, fra alle hjørner af samfundet og på alle tekniske niveauer.

En oversigt over formænd for Slagelse Tennisklub fra 1899 til i dag:

1899-1900: Sagførerfuldmægtig S. P. Rasmussen
1901-1906: Løjtnant, prokurist A. Thejll
1907-1908: Ingen valgt
1908-1909: Bankassistent Anders Møller
1909-1923: Uklarhed om klubbens liv, men følgende nævnes som bestyrelsesmedlemmer: Sagfører Carl Hansen, købmand L. Ulrich, Løjtnant Lerche, bankassistenterne Fabricius og Anders Møller samt skolebestyrer Dyhr.

1924-1935: bankdirektør Anders Møller
1936-1943: sygehusinspektør Knud Andersen
1944-1957: landsretssagfører P. W. Jespersen
1957-1958: Salgschef Kaj Hansen
1959-1969: ekspedient Bent Bosse
1970-1971: direktør, vinhandler Finn Warrer Poulsen
1971-1972: øre-næse-halslæge Carl Aage Jepsen
1973-1976: ingeniør Arne Nørgaard
1977-1978: optiker Svend Gundtoft
1978-1981: politiassistent John Thorup
1982-1983: arkitekt Henning Lund Hansen
1984-1986: tandlæge Birte Damkjær
1987-1988: arkitekt Gunner Vestergaard
1989-1991: statsaut. revisor Berthel Erichsen
1992-1996: direktør Jens Grønkjær
1997-1998: statsaut. revisor Ole Bang
1998-1999: sygeplejerske Ann Maj Kruse
1999-2003: direktør Ivan Schock Trosbjerg
2003-2006: statsaut. revisor Jørgen Günther Schmidt
2006-2009: politikommissær Finn Johansen
2009-2012: bankdirektør Kaare Larsen
2012-2014: direktør Søren Mikkelsen
2014-2014: direktør Torben Villumsen
2014-2016: studerende Andreas Berner
2016-2016: vagtfunktionær Dorte Daneholm
2016- : læge Axel Toft