Ordensreglement
ORDENSREGLEMENT FOR HALLEN
Hallens tennisbaner må aldrig betrædes med læderfodtøj, sko med høje hæle eller fodtøj, der har været benyttet udenfor hallen.
Ligeledes er det forbudt at spille med fodtøj med ribber eller knopper samt fodtøj, der har afsmittende såler. Benyt kun fodtøj beregnet til indendørs brug. Det bedste fodtøj er tennissko beregnet for hardcourt-underlag.
Adgang til omklædningsrum, hvor det i øvrigt er forbudt at fotografere, er kun tilladt for aktive.
Værdier og beklædningsgenstande, der henlægges i hallens lokaler sker på eget ansvar.
Hal, omklædningsrum, lokaler m.v. skal altid afleveres i samme stand, som de blev modtaget. Klublokaler skal efter endt brug fremstå renholdte, ryddelige og præsentable.
Tobaksrygning i hallen samt øvrige lokaler er ikke tilladt.
Det er forbudt – og usportsligt – at udøve skader på hallen, f.eks. ved ketsjerkast f.eks. i gulv eller net. Pas på nettene, der alene har funktion som boldfanger imellem banerne.
Hallens flotte indervægge i varierende blå nuancer er lavet af skrøbeligt materiale, hvorfor alt boldspil op ad væggene er forbudt.
Usømmelig optræden eller overtrædelse af ordensreglementet kan medføre sanktioner fra bestyrelsens side.
Lad os alle værne om vores dejlige anlæg med almindelig god omtanke.
Med venlig og sportslig hilsen Bestyrelsen for Slagelse Tennisklub